Kvittering skabelon – gratisUdfyld en kvittering med beløbet med bogstaver, skriv under, og print den. Gratis og uden konto.

Sådan laver du en kvittering for en betaling

1. 1

   Skriv, hvem der har betalt, og hvem der har modtaget

   Skriv navnet på den, der gav pengene, og derefter dit eget navn eller virksomhedens. Adresse og telefonnummer er valgfrie.

2. 2

   Angiv beløbet og hvad det gælder

   Skriv beløbet, du har modtaget, fx 1.250,50. Skabelonen skriver det automatisk med bogstaver. Under ”Hvad betalingen gælder” skriver du, hvad der er betalt, fx et fakturanummer eller en forudbetaling.

3. 3

   Skriv under, og print

   Udfyld stedet, skriv under med musen eller fingeren, eller på papiret bagefter, og print så. Med ”To kvitteringer på ét ark” beholder den, der har betalt, den ene, og du den anden.

Det bør en kvittering indeholde

• Navnet på den, der har betalt, og på den person eller virksomhed, der har modtaget pengene
• Datoen for betalingen
• Beløbet i tal og med bogstaver, med valutaen
• Hvad betalingen gælder: en faktura, en forudbetaling, et tilbagebetalt lån, en solgt ting …
• Betalingsmåden: kontant, MobilePay, bankoverførsel eller kort
• Det, der mangler at blive betalt, hvis det er en delbetaling
• Et kvitteringsnummer, sted og underskrift fra den, der modtog pengene

Tips

• Ved en forudbetaling eller delbetaling angiver du også det samlede beløb: kvitteringen viser så, hvad der mangler, og om du vil, hvornår resten skal betales.
• Nummerér kvitteringerne i rækkefølge (K-001, K-002 …), så de er nemme at finde igen.
• Vælg overskriften ”Kvittering for kontant betaling” til en kontant betaling: betalingsmåden stilles så automatisk på ”Kontant”.
• Læs beløbet med bogstaver igennem, før du skriver under: det skal passe med beløbet i tal.
• Er du en virksomhed, kan du udfylde CVR-nummer og moms. Så viser kvitteringen også ”heraf moms”. Er du ikke momsregistreret, sætter du kryds i feltet, så ingen moms bliver vist.
• Skriv helst under på den printede kvittering med hånden, og gem en kopi som PDF.

Det siger loven

Bevis for køb: køber en forbruger en vare, har forbrugeren krav på et bevis for købet, fx en bon, og virksomheden må ikke nægte at udlevere den. Bonen eller kvitteringen bør vise varens navn eller art, prisen, købsdatoen og butikkens navn (Forbrug.dk, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, opdateret 2021; momslovens § 52 a).

Faktura: enhver momspligtig virksomhed skal udstede en faktura for levering af varer eller ydelser. Kræves hele eller en del af betalingen, før leverancen er afsluttet, skal der udstedes en særskilt faktura for det (momsloven § 52 a, stk. 1). En kvittering fra denne skabelon er kun en faktura, hvis den indeholder de oplysninger, momsbekendtgørelsen kræver.

Forenklet faktura: leverer virksomheden i det enkelte tilfælde for højst 3.000 kr., er en forenklet faktura nok. Den skal indeholde fakturadato, et fortløbende nummer, sælgers registreringsnummer (CVR- eller SE-nummer), navn og adresse, mængde og art af det leverede samt det samlede beløb og momsbeløbet. Momsen kan angives som 20 pct. af det samlede beløb (momsbekendtgørelsen § 66, stk. 1). Kvitteringen kan vise CVR-nummer og ”heraf moms 25 %”.

Fuld faktura: en virksomhed skal udstede en fuld faktura, hvis den leverer ydelser til en privat forbruger for 5.000 kr. eller mere, eller hvis leverancen er omfattet af reglerne om servicefradrag (BoligJob). En momsregistreret køber kan altid bede om en fuld faktura (momsbekendtgørelsen § 66, stk. 2 og 5).

Uden moms: en virksomhed, hvis årlige omsætning her i landet ikke overstiger 50.000 kr., er fritaget for momsregistrering og for at betale moms (momsloven § 71 e). En virksomhed, der ikke er registreret, må ikke på fakturaen anføre et momsbeløb eller på anden måde angive, at beløbet indeholder moms. Gør den det alligevel, skal momsbeløbet indbetales, medmindre fejlen rettes over for kunden (§ 52 a, stk. 6 og 7). Loven har ingen fast sætning; sætningen, som skabelonen printer, er min formulering.

Kasseapparat: virksomheder i bestemte brancher – kiosker, dagligvarebutikker (ikke supermarkeder), restauranter og caféer, øvrige spisesteder, mobile madboder og udskænkningssteder – skal fra 1. januar 2025 bruge et digitalt salgsregistreringssystem (momsbekendtgørelsen § 65). Virksomheder, der overvejende sælger til private, kan give kunden en kassebon fra et kasseapparat i stedet for en forenklet faktura (§ 66, stk. 3). Kvitteringen her erstatter ikke kassebonen.

Kontantforbud: erhvervsdrivende må ikke modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet (hvidvaskloven § 5). Overtrædelse kan straffes med bøde (§ 78). Forbuddet gælder ikke handler mellem privatpersoner.

Ret til at betale kontant: en betalingsmodtager, der tager imod betalingskort og andre betalingsinstrumenter, skal som udgangspunkt tage imod kontanter fra forbrugere fra kl. 06.00 til kl. 22.00. Det gælder ikke ved fjernsalg og i ubemandede selvbetjeningsløsninger (lov om betalinger § 81).

Bogføring: et bilag skal tydeligt vise transaktionsdato og beløb, og rettes et bilag, skal både det oprindelige indhold og ændringen fremgå. Regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører (bogføringsloven §§ 9 og 12). Selskaber og enkeltmandsvirksomheder med en omsætning på over 300.000 kr. to år i træk skal bogføre digitalt (§ 16, Skattestyrelsen). Hvornår kravet starter for enkeltmandsvirksomheder, har jeg ikke kunnet kontrollere.

Regningsarbejde: er en tjenesteydelse udført efter regning, skal forbrugeren have en specificeret regning, der gør det muligt at kontrollere prisen, med oplysning om timepris, timeforbrug og materialeforbrug, hvor det har betydning for prisen (markedsføringsloven § 15).

Gem kvitteringen: den er dit bevis, hvis du vil klage over en fejl inden for reklamationsretten på to år. Har du betalt på afbetaling eller for noget, der leveres løbende, fx et abonnement, bør du gemme kvitteringerne i mindst tre år. Har du mistet bonen, kan en Dankortkvittering, en kontoudskrift eller aktivitetsoversigten i en mobilbetalingsapp måske bruges (Forbrug.dk).

Gældsbrev: skyldneren skal kun betale et omsætningsgældsbrev mod at få gældsbrevet udleveret og kan, hvis det ikke er et ihændehavergældsbrev, kræve kvittering på gældsbrevet. Ved afdrag kan skyldneren kræve særskilt kvittering (gældsbrevsloven § 21). For anden gæld har jeg ikke fundet en almindelig ret til kvittering i lovteksten.

E-faktura: regninger til offentlige myndigheder skal sendes, så de modtages elektronisk (bekendtgørelse nr. 206 af 11/03/2011, § 5). Mellem virksomheder og til private har jeg ikke fundet noget krav om e-faktura.

Det her er en sammenfatning, ikke juridisk rådgivning.

• Forbrug.dk: Bon eller kvittering
• Momsloven, retsinformation.dk
• Momsloven: ændring om momsfritagelse (§ 71 e), retsinformation.dk
• Momsbekendtgørelsen (BEK nr. 1435 af 29/11/2023), retsinformation.dk
• Momsbekendtgørelsen: digitale salgsregistreringssystemer (BEK nr. 1158 af 06/11/2024), retsinformation.dk
• Hvidvaskloven, retsinformation.dk
• Lov om betalinger, retsinformation.dk
• Bogføringsloven, retsinformation.dk
• Skattestyrelsen: digital bogføring
• Markedsføringsloven, retsinformation.dk
• Gældsbrevsloven, retsinformation.dk
• Bekendtgørelse om elektronisk afregning med offentlige myndigheder, retsinformation.dk